Det nye coronavirus skaber, for at omskrive Sia, mere end 1000 former for frygt. For at håndtere disse følelser har vi brug for medfølelse og optimisme.

Udbrud som coronavirus, ZIKA eller SARS er en stressende oplevelse for alle, der er berørt. Pandemier udløser vores instinktive frygt for døden, som sætter os i overlevelsestilstand. Som følge heraf pumper vores kamp- eller flugtrespons stresshormoner som adrenalin, noradrenalin og kortisol gennem vores krop. Selv om det er normalt at føle en vis grad af frygt lige nu, fører langvarig eksponering til kronisk stress, som ødelægger vores immunsystem. Det kan også gøre os mere sårbare over for sundhedsproblemer som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, depression eller stofmisbrug.

Selv om frygt og angst hænger sammen, udløses de af forskellige begivenheder. Frygt er en følelsesmæssig reaktion på en umiddelbar fare, som f.eks. COVID-19 på offentlige steder. I modsætning hertil er angst en reaktion på en opfattet trussel - som f.eks. den langsigtede virkning, som COVID-19 vil have på vores liv. Frygt manifesterer sig i fysiske symptomer og vil normalt forsvinde, når faren er blevet undgået, dvs. når vi er hjemme. Angst føles imidlertid mere som en ubehagelig og utydelig fornemmelse af en forestående undergang. Fordi den fornemmede trussel ikke kan lokaliseres i vores omgivelser, er den meget sværere at kontrollere. Frygt kan skabe angst og omvendt.

For at navigere i disse følelser anbefaler vi hos Paracelsus Recovery at bruge disse fem mentale sundhedsteknikker.

Fem tips til at håndtere frygt og angst under coronavirus-pandemien.

1. Overvåg dine tankemønstre

Indtil vi ved, hvad fremtiden bringer, vil vores angst blive ved med at skabe de værst tænkelige scenarier i vores hoveder. Det øger vores frygt og kan føre til panik. Symptomerne på panik er bl.a. hjertebanken, øget puls og tunnelsyn. Hvis du oplever disse symptomer, er mindfulness-teknikker en god måde at genvinde kontrollen over dit sind på.

Når panikken rammer dig, kan du f.eks. prøve at fokusere på alt det omkring dig, som du normalt ikke ville lægge mærke til. Når dine tanker sætter sig på et objekt, så mindes et positivt minde, der opstod i forbindelse med det. Aktiviteter som disse vil hjælpe dig med at få jordforbindelse og mindske stress.

2. Vær opmærksom på hvad, hvornår, hvor og hvordan dit nyhedsforbrug foregår

Nyhederne lige nu er angstfremkaldende. Hvis du allerede kæmper med angst, skal du begrænse dit nyhedsforbrug. Hold dig informeret, men skab en rutine med faste tidspunkter hver dag. Vi anbefaler højst tre - en gang om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen. Hvis du slukker for notifikationer, vil det også give dig en følelse af kontrol. Når vi bliver bombarderet med historier 24/7, giver det vores hjerne kun lidt tid til at tilpasse sig. Desuden understreger Verdenssundhedsorganisationen, at man kun skal indsamle oplysninger fra legitime platforme.

3. Indtag et "realistisk optimistisk" perspektiv

Når vi føler os bekymrede for fremtiden, kan det få os til at føle os magtesløse og ude af kontrol. For at navigere i disse følelser skal vi fokusere på det, vi kan kontrollere. Lige nu omfatter disse vores reaktion og vores perspektiv. For at styre vores reaktion er vi nødt til at lytte til eksperterne og træffe de nødvendige foranstaltninger.

Med hensyn til vores perspektiv skal vi forsøge at indtage en positiv holdning med en ærlig vurdering. Hvis du f.eks. føler, at frygten sætter ind i købmandsbutikken, så husk dig selv på, at ja, coronavirus kan være alvorligt, men at langt de fleste tilfælde er milde. En optimistisk holdning er afgørende, for når vi er positive, føler vi os håbefulde og selvsikre. På den måde kan vi se krisens virkelighed i øjnene uden angst eller fatalisme. Hvis du har brug for inspiration, er caremongering-bevægelsen på de sociale medier en fremragende kilde til COVID-19-relateret positivitet.

4. Udøvelse af medfølelse

Når vi er medfølende over for hinanden, føler vi os støttet, hvilket vil give os styrke. Neurokemisk set skyldes det, at venlighed frigør oxytocin i vores krop. Oxytocin, der også er kendt som "kærlighedshormonet", har vist sig at reducere blodtrykket, ændre vores hjertefrekvens og øge niveauet af lykke.

Hvis du vil vise medfølelse, skal du sørge for at række ud til dem, du ved, at de isolerer sig selv alene. Vis desuden aktivt venlighed, f.eks. ved at fortælle folk, hvilke træk de har, som du elsker ved dem. Glem dog ikke at praktisere også selvmedfølelse. Det betyder, at du skal være blid over for dig selv og give dig selv de samme råd, som du ville give en elsket person. Find desuden tid hver dag til at lave aktiviteter, der bringer dig glæde.

5. Vær opmærksom på stofmisbrug.

Stofmisbrug kan opstå, når vi føler os ude af stand til at håndtere smertefulde følelser eller traumatiske oplevelser. Ikke alene er frygt og angst ubehagelige følelser, men coronavirus-pandemien har skabt nogle udfordrende omstændigheder. For eksempel er økonomiske tab en udbredt og smertefuld oplevelse, som kan føre til psykiske problemer som f.eks. depression. Til gengæld kan stofmisbrug opstå som et middel til at håndtere depression. Hvis du oplever, at du er mere afhængig af stoffer for at håndtere COVID-19 konsekvenserne, skal du skabe grænser for dig selv. Hvis du f.eks. normalt kun drikker en drink om fredagen, skal du holde dig til denne rutine. Hvis du imidlertid finder dig selv ude af stand til at kontrollere dit stofbrug, skal du søge professionel hjælp.

Til sidst skal du huske, at modgang altid lokker til forandring. Albert Einstein sagde engang: "Verden, som vi har skabt den, er en proces af vores tænkning. Den kan ikke ændres uden at ændre vores tænkning." Coronaviruset har givet os en helt ny måde at tænke om vores indbyrdes afhængighed, vores liv og vores værdier på. Der er få ting, som mennesker frygter mere end forandringer, men der er også få ting, som vi er mere taknemmelige for, når vi kommer ud på den anden side. Vi er ikke alene med vores nuværende følelser af frygt. Husk på, at vi i det mindste vil komme ud af denne pandemi mere modstandsdygtige, bevidste og værdsættende over for hinanden, end vi har været i lang tid.

References

Angier, N. (2009). “The Biology Behind the Milk of Human Kindness.” The New York Times. 16 April. Retrieved from:

https://www.nytimes.com/2009/11/24/science/24angier.html.

Dhabhar, F.S. (2009). A hassle a day may keep the pathogens away: the fight-or-flight stress response and the augmentation of immune function. Integrative and Comparative Biology. 49:3. Pp. 215–236. Doi: https://doi.org/10.1093/icb/icp045.

Gerken, T. (2020). Coronavirus: Kind Canadians Start ‘caremonering’ trend. BBC News. 14 April. Retrieved from: https://www.bbc.com/news/world-us-canada-51915723.

Henely, J. (2020). “Coronavirus: nine reasons to be reassured.” The Guardian. 14 April. Retrieved from: https://www.theguardian.com/world/2020/mar/07/coronavirus-reasons-to-be-reassured.

Mckeever, A. (2020). “Coronavirus is spreading panic. Here’s the science behind why.” National Geographic. 14 April. Retrieved from: https://www.nationalgeographic.com/history/reference/modern-history/why-we-evolved-to-feel-panic-anxiety/.

Paracelsus Recovery. (2020). The World’s Most Exclusive and Discrete Treatment Center — in Switzerland. 14 April. Retrieved from: https://www.paracelsus-recovery.com/.

Paracelsus Recovery (2020). Biochemical Restoration Through Functional Medicine. 16 April. Retrieved from: https://www.paracelsus-recovery.com/services/in-patient-treatment-program/bio-chemical-restoration/.

Paracelsus Recovery (2020). What is Harm Reduction? Paracelsus Recovery Blog. 16 April. Retrieved from: https://www.paracelsus-recovery.com/en/blog/what-is-harm-reduction/.

Paracelsus Recovery (2020). Private Treatment for Generalised Anxiety Disorder (GAD). 16 April. Retrieved from: https://www.paracelsus-recovery.com/generalised-anxiety-disorder-gad-treatment/.

Petersson, M. (2002). Cardiovascular effects of oxytocin. Prog Brain Res. 139. Pp. 281–288. Doi: 10.1016/s0079–6123(02)39024–1.

World Health Organization. (2020). Mental health and psychosocial considerations during the COVID-19 outbreak. 14 April. WHO. Retrieved from: https://www.who.int/docs/default-source/coronaviruse/mental-health-considerations.pdf.